Positive erfaringer og værdifulde minder
i fællesskab med andre unge

Et trygt sted med rolige aktiviteter hvor personalet støtter dig ind i fællesskabet

Klub AtoB er en ungdomsklub med samvær- og aktivitetstilbud for normalt- til højtbegavede unge med diagnoser indenfor autismespektret. Fælles for de unge er, at de har brug for støtte for at være trygge i, og mestre, sociale fællesskaber. Mange af de unge har historik med angstproblematikker samt isolation og har derfor begrænset erfaring med ungdomsliv og fællesskaber. Klub AtoB tilbyder aktivitet og samvær i dagtimerne samt aftenklub, weekendture og årlige overnatningsture.

Fordi
fællesskab
heler

AtoB tilbyder aktivitets- og samvær for unge, der profiterer af, og trives i, et roligt miljø med rolige aktiviteter og elementer af undervisning med andre unge. Undervisning kan fx være Medborgerskab og Selvforståelsesforløb. Det er altid frivilligt, om man vil deltage i dagens aktiviteter. Vi sikrer, at alle unge bliver set og støttet ind i fællesskabet. Vores fokus er på en meningsfuld hverdag, hvor den unge trives sammen med andre unge. De unge får mulighed for at komme med ønsker og ideer til indhold. Vi ved, at dét at sige sine ønsker højt er noget, der kræver øvelse, og vi tager derfor altid ansvaret for at facilitere indholdet og det sociale; både for den enkelte og for fællesskabet.
Der er et fast team af medarbejdere til rådighed, hvor den unge også kan finde råd og vejledning ift. livet som ung og det at være ung med en diagnose.

Her er plads til, at de unge er forskellige steder i deres udvikling. Vi støtter de unge i fællesskabet og passer på de unges grænser.

Vores fokus er på, at de unge oplever succes i fællesskabet med de andre unge. Positive oplevelser giver lyst og mod til at komme igen.

Vi har kontakt med den unge før og efter fremmøde. Det gør vi for at motivere den unge og samle op på hvad der var godt og hvad der var svært.

Som en del af Klub AtoB får du:

En del af klub-livet er, at du også har adgang til faste medarbejdere, hvor du kan tale om det, der rører sig i et ungdomsliv og også det, som kan udfordre i et ungdomsliv med en diagnose. 
Udgifter til ture, mad og aktiviteter er inkluderet i det klub-kontingent, som din kommune betaler.
Hvis du har brug for 1:1 støtte eller transport mellem AtoB og din bopæl, kan din kommune bevillige dig det som en del af din hverdag på AtoB. 

  • Daglig aktivitets- og samværstilbud

    Vi holder åbent dagligt mandag-fredag i tidsrummet 10-13.30.
    Der er fokus på at støtte den enkelte ind i fællesskabet og hjælpe med at finde meningsfulde aktiviteter for alle.
  • Klubaftener

    Vi holder klubaften hver onsdag kl.17-20.
    Programmet varierer og kan fx være en aften med mad og spil, kreativt værksted, en aften med snak om ungdomsliv, en tur i biografen eller andre ture ud af huset.
    Du vil altid modtage en oversigt over månedens aktiviteter på forhånd.
    Der er altid medarbejdere, der hjælper med at skabe snakke eller tage fat på emner, som kan interessere dig.
  • En-dags ture i weekenden

    Vi arrangerer 6 årlige heldagsture i weekenden. Det kan fx være en tur til Kronborg, en ude dag i skoven eller en gamer-dag på AtoB.
    Turenes afhænger af jer, der går i klubben, og vi kigger på, at det er noget, som interesserer jer.
  • 2 årlige ferieture

    2 gange årligt tager vi på overnatningstur. Afhængig af jer, og hvad I gerne vi, er vi væk 1-3 overnatninger. Turene kan være alt fra hyggetur i sommerhus, skitur eller andet, som giver mening for jer, der vil med.
  • Støtte til at blive en del af klubben

    Vi sørger for at følge op med dig før og efter en Klub-aktivitet. Det betyder, at du får mulighed for at spørge om det, du er i tvivl om eller få hjælp til at justere de ting, der gør det lettere for dig at være med.

Kom indenfor

Klub AtoB ligger på Frederiksberg, men modtager unge fra hele landet.
Samvær og aktiviteter kan foregå på vores matrikel eller være ture ud af huset. I de tilfælde, hvor vi tager ud af huset, følges vi i transport fra AtoB, enten i bil eller offentlig transport. Du vil altid modtage et program for, hvad der skal ske i den kommende måned, og du har altid mulighed for at stille spørgsmål til medarbejderne.

Har du spørgsmål?

Du er altid velkommen til at kontakte os

Kontakt os for yderligere information eller aftale om et besøg.